Når sproget driller: Guide til korrekt brug af imod og i mod

Dansk er fyldt med små sproglige fælder, der kan få selv garvede skribenter til at snuble. Et af de steder, hvor mange bliver i tvivl, er brugen af “imod” og “i mod”. Det lyder måske som en bagatel, men forskellen kan have betydning for både meningen og det sproglige udtryk i en sætning. Alligevel oplever mange, at de bliver usikre, når de står over for at skulle vælge mellem de to former – og det er ikke uden grund.

I denne artikel guider vi dig sikkert gennem junglen af regler, undtagelser og sproglige faldgruber, der knytter sig til “imod” og “i mod”. Vi ser nærmere på, hvornår man bruger hvad, hvorfor det overhovedet kan drille, og hvordan du nemt kan huske reglen. Undervejs får du konkrete eksempler fra hverdagen, et lille historisk tilbageblik og et par humoristiske smuttere, der viser, at selv de bedste kan komme i modvind på sprogets bølgende hav.

Hvad er forskellen på imod og i mod?

Forskellen på “imod” og “i mod” handler først og fremmest om, hvordan de bruges i sproget, og hvad de betyder. “Imod” er det korrekte og mest anvendte ord, når du vil udtrykke, at noget eller nogen er rettet mod eller er i opposition til noget andet – for eksempel: “Han er imod forslaget” eller “Bilen kørte imod træet.” Ordet “imod” fungerer som en præposition, præcis som “mod”, men med en lidt stærkere betoning af retning eller modstand.

Formen “i mod” er derimod ikke grammatisk korrekt på moderne dansk og skyldes ofte en misforståelse, hvor man tror, at ordene skal adskilles.

Selvom “i mod” kan forekomme i gamle tekster eller i meget sjældne tilfælde som et bevidst stilistisk valg, vil det næsten altid være korrekt at skrive “imod” i moderne sprogbrug. Kort sagt: vælg altid “imod”, når du er i tvivl.

De typiske faldgruber i brugen

En af de mest almindelige faldgruber ved brugen af “imod” og “i mod” er, at mange ikke er opmærksomme på, hvornår der er tale om en fast præposition, og hvornår det faktisk giver mening at skrive ordene hver for sig.

Det fører ofte til, at man skriver “i mod” i sammenhænge, hvor det korrekte egentlig er “imod” – for eksempel i sætningen “Han er i mod forslaget”, hvor “imod” burde bruges som ét ord.

Omvendt kan nogle komme til at sammenskrive udtrykket i situationer, hvor betydningen faktisk handler om at være “i” noget og “mod” noget andet, for eksempel “Han gik i mod strømmen” (hvor det rigtige er “imod”, da det betyder at gå mod strømmen).

Forvirringen forstærkes af, at talesproget sjældent gør forskellen tydelig, og at mange tror, at opsplitning af ordet altid er en fejl – hvilket dog ikke altid er tilfældet. Resultatet kan blive, at tekster virker usikre eller inkonsekvente, og det kan give læserne et indtryk af, at skribenten ikke har styr på sproget.

Eksempler fra hverdagen

Mange støder på forvirringen mellem “imod” og “i mod” i helt almindelige hverdagssituationer. For eksempel kan man høre nogen sige: “Han er i mod forslaget”, når det korrekte egentlig er “Han er imod forslaget”. På sociale medier ses ofte sætninger som: “Jeg stiller mig i mod det nye system”, men her skal “imod” også skrives i ét ord.

Omvendt er der situationer, hvor “i mod” faktisk er korrekt – for eksempel når man siger: “Vi sejlede i mod strømmen”.

Her handler det om retning, og derfor skal “i mod” stå i to ord. Et andet hverdags-eksempel kunne være: “Hun gik i mod vinden”, hvor det igen handler om bevægelse i en bestemt retning. Det er altså især, når man skal udtrykke modstand mod noget, at man skal vælge “imod”, mens “i mod” bruges om retning eller bevægelse.

Sproghistorie: Hvorfor driller det?

Sproghistorisk set har ordene “imod” og “i mod” udviklet sig og smeltet sammen over tid, hvilket ofte fører til forvirring i dag. Oprindeligt var “i mod” en præpositionsforbindelse, hvor “i” og “mod” stod hver for sig og havde deres egne betydninger.

Med tiden blev udtrykket dog udtalt hurtigere og mere sammenhængende, og det smeltede gradvist sammen til ét ord: “imod”. Derfor kan vi i ældre tekster stadig finde eksempler på “i mod”, mens den moderne retskrivning næsten altid anbefaler “imod”.

At forvekslingen stadig lever i bedste velgående, skyldes altså sprogets naturlige udvikling og den måde, vi forenkler og sammentrækker ord på i talesproget. Desuden kan talemåder og faste udtryk fra tidligere generationer stadig spøge i vores sprogbrug og gøre det svært at vide, hvad der egentlig er korrekt.

Kan man altid høre forskel?

I praksis kan det ofte være svært at høre forskel på “imod” og “i mod”, når vi taler. Udtalen ligger meget tæt op ad hinanden, og i daglig tale udtaler de fleste sætningen så hurtigt, at det næsten lyder ens.

Det betyder, at selv erfarne sprogbrugere kan komme i tvivl, hvis de kun lytter og ikke ser ordene skrevet. Især i sammenhænge, hvor sætningen ikke er helt klar, kan det skabe forvirring.

Få mere info om i mod eller imod her.

Derfor er det i mange tilfælde nødvendigt at se på den skrevne tekst for at afgøre, hvilken version der er korrekt – og her er kendskabet til reglen ekstra vigtig. Selvom udtalen sjældent hjælper, kan betydningen og sammenhængen dog ofte afsløre, om der skal stå “imod” eller “i mod”.

Du kan læse meget mere om se mere her.

Sprognørdens tips til at huske reglen

Når du skal huske forskellen på “imod” og “i mod”, så tænk på, at “imod” næsten altid kan erstattes af “mod” uden “i” – og det betyder som regel “rettet mod noget” eller “i opposition til”. For eksempel: “Han kæmper imod uretfærdighed” giver lige så god mening som “Han kæmper mod uretfærdighed”.

Derimod bruges “i mod” kun sjældent og kun, når “i” og “mod” tilhører hver deres betydningsdel, fx “at stå i modvind” eller “at være i modsat retning”.

Et tip fra sprognørden: Prøv at sige sætningen højt og lyt, om der er en pause mellem “i” og “mod”. Hvis ja, skal de skrives hver for sig – ellers samles det til “imod”. Og så hjælper det altid at tænke: Kan jeg fjerne “i” uden at ændre betydningen? Hvis ja, er det “imod” i ét ord!

Når det alligevel går galt: Humoristiske eksempler

Selv de mest garvede sprognørder kan snuble, når “imod” og “i mod” kommer på banen – og netop dér opstår ofte de sjoveste misforståelser. Hvem har ikke prøvet at læse en seddel i opgangen med teksten: “Venligst stil skoene i mod døren”, og undret sig over, om skoene mon skal stå i direkte opposition til døren?

Eller e-mailen fra chefen, der skriver: “Jeg er i mod ferie i juli”, hvor det pludselig lyder, som om vedkommende fysisk befinder sig inde i sommerferien, i stedet for bare at være imod den.

Sådanne småfejl giver anledning til smil og små fnis, og minder os om, at sprog ikke altid er logisk – men heldigvis ofte morsomt, når det driller.